Vis mereSkjulHoldbeskrivelse
Kæmp dig til tops på PADELPITS egen rangliste.
Du tilmelder dig alene og matches på dagen med tre andre tilmeldte der er tættest på dit niveau. Man spiller 2 timer på samme bane, ét sæt med hver af de tre andre spillere på banen. Er der mere tid, spilles herefter det mest jævnbyrdige sæt en gang til, og herefter næstmest jævnbyrdige sæt igen, og til sidst det mindst jævnbyrdige sæt. Normalt når man mellem 4 og 5 sæt.
Udgangspunktet for alle spillere er 1.500 points på ranglisten, men første gang du tilmelder dig bedes du angive dit niveau (eksempelvis 2.8). På den måde kan vi tilrette antal startpoint og dermed hurtigere få en retvisende rangliste og dermed tættere kampe (alle vil lande et sted mellem 1.300 og 1.700 point til start).
Vi gør opmærksom på, at det kan tage et par ugers spil, før ranglisten er korrekt niveau opdelt.
Sådan tildeles point efter en kamp:
Ranglisten forudsiger et forventet resultat ud fra Jeres antal point. Bliver resultatet som forventet, så hverken vinder eller taber man point. Jo mere overraskende resultatet er, desto flere point vinder/taber man
Når holdets point fordeles efter kampen, så får den spiller nærmest 1500 en større andel af de vundne eller tabte point.
Nulsums kampe – dvs. der vindes og tabes lige mange point per kamp
Competitiveness – jo tættere de 2 holds ranking er på hinanden, desto flere point er der på spil.
Point devalueres over tid og udfases efter et år. Så friske kampe vægtes højere.